Velkommen...

Vi er en lokalforening under Kræftens Bekæmpelse og dækker hele Ballerup kommune – altså området Skovlunde, Ballerup/Egebjerg og Måløv.

Vi er lidt under 3600 medlemmer i kommunen, og omkring 15 aktive frivillige i lokalforeningen.

Lokalforeningen blev startet 24. oktober 2018, efter bestyrelsen i den tidligere lokalforeningen trak sig, og lukkede lokalforeningen i foråret 2018.

Vi består nu af en lille bestyrelse, vores “Café Livskraft” (patientstøttecafé) samt en ”Støtte- og Frivilliggruppe” – alt dette kan du læse om her på sitet.

Hvad laver vi?

Lokalforeningen følger den vision/mission, pejlemærker og formål som hele organisationen arbejder for – bare på et mere lokalt og nært.

Vi søger at sikre at ”Vi vil et liv uden kræft” samt:

  • ”At færre får kræft”
  • ”At flere overlever kræft”
  • ”Et bedre liv efter kræft”

Vores pejlemærker mod 2025 er:

  • Et skridt foran kræft
  • Mindre ulighed i kræft
  • Ingen skal stå alene med kræft

Dette gør vi på en troværdig, respektfuld og involverende måde.

 

Lokalt arbejde

Vi arbejde for at opfylde Kræftens Bekæmpelses formål, vision og mission – men vi gør det helt lokalt og i det nære forhold mellem Ballerup kommune, kommunes kræftpatienter, pårørende og borgere i øvrigt.

Vi har et tæt og godt samarbejde med Ballerup kommune, og dennes kræftkoordinator – blandt andet i forbindelse med vores Patientstøttecafé.

Derudover arbejder vi mest med oplysningskampagner, enten digitalt eller ved fysiske arrangementer – f.eks. Ballerup Kræmmerfestival og foredrag.

 

Flere frivillige til den lokale kræftsag

Da vi er en lille gruppe aktive frivillige, kan vi altid blive flere 🙂

Hvis du har lidt tid tilovers, og gerne vil hjælpe, så kontakt os gerne for at høre hvordan.

Vores lokalforening har meget højt fokus på at vi også er en social hyggelig lokalforening, med flere årlige hygge-arrangementer.

Skriv til os på Kontakt@Cancer-Ballerup.dk eller giv os et ring på 31 44 86 00.

Se øvrige kontaktmuligheder her.

 

Café Livskraft

Læs om vores café aktiviteter her.

Støtte- og Frivilliggruppen

Læs om vores Støtte- og frivilliggruppe her.

Bestyrelsen

Her kan du læse om bestyrelsen og denne arbejde.

Kontakt

Se her hvordan du kan kontakte os.

Navigation på vores sider:

Kalender

Oversigt på vores foredrag, møder og øvrige aktiviteter.